Når du skal lave en hjemmeside, skal du som det første overveje, hvad siden skal hedde, og hvilket webhotel den skal ligge på. Her en guide til, hvordan du finder det rigtige webhotel.

Der er masser af udbydere, der tilbyder billig webhosting, på markedet, og det kan være svært at vælge den rigtige løsning. Når du har læst guiden herunder, er du formentligt bedre rustet til at vælge den rigtige løsning.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, særligt når det gælder webhoteller. Alligevel kan det være en god idé at starte med en billig løsning, som du kan migrere fra, når dit website vokser sig større.

Du har formentlig en masse spørgsmål i forbindelse med køb af webhotellet. Derfor får du først en introduktion til de forskellige faktorer, du skal være opmærksom på, før du beslutter dig.

Definitionen af en hjemmeside

En hjemmeside består af oplysninger, der ligger på en server, der er koblet til internettet. På den måde bliver det muligt for alle at tilgå informationerne, medmindre de er beskyttet med en adgangskontrol.

En hjemmeside kan være udformet på mange måder. Det kan være én enkelt side, der fungerer som et visitkort, men det kan også være en større side, der består af flere undersider. Det kan også være en webshop med produkter, hvor den besøgende kan købe dine produkter.

Før de besøgende kan finde din hjemmeside, skal du have et domænenavn, der peger på det webhotel, hvor hjemmesiden er placeret.

Hvad koster et webhotel?

Der findes masser af løsninger, når du skal vælge webhotel. Typisk vil det blive delt op i tre klasser; billig, mellem og dyr. Afhængigt af dit behov, skal du regne med at give mellem 200-3.500 kr. om året for dit webhotel.

Hvilken løsning, du skal vælge, afhænger af, hvor mange penge du er villig til at give, hvor meget trafik du regner med at drive ind på dit site, samt hvor meget det indhold, du skal have, fylder.

Har du eksempelvis planer om at starte en stor webshop med mange produkter, er det ikke nogen god idé at vælge den billigste løsning. Her er det vigtigt, at du har en stabil og hurtig server, der kan håndtere meget trafik og interaktion med din shop.

De billige løsninger, bør du udelukkende bruge til simple hjemmesider, der ikke kræver så meget. Det er en fin start, hvis du vil i gang uden at bruge for mange penge – så kan du altid migrere til en dyrere og mere stabil hosting, når dine krav bliver større.

Ulempen ved et webhotel i forhold til en dedikeret webserver er, at du deler pladsen med flere andre hjemmesider, hvilket typisk påvirker hastigheden, så din hjemmeside kan virke sløv.

Du deler dit webhotel med andre

De fleste webhoteller er shared hosting, hvilket betyder, at du deler dit webhotel med andre. Det kan risikere at påvirke hastigheden (hvilket har negative konsekvenser for dit SEO-arbejde), hvis din hjemmeside eksempelvis er placeret på flere andre hjemmesider, der kræver mange ressourcer samtidig.

Det er dog udelukkende et problem, der opstår, hvis ikke webhotellet har restriktioner for de enkelte brugere. De fleste webhoteller har derfor begrænset kapacitet, når det kommer til CPU-tid, mængde af hukommelse samt hvor mange kald, der må foretages til databasen.

På den måde sikrer de, at de hjemmesider, du deler pladsen på serveren med, ikke påvirker din side negativt. Omvendt kan det også betyde, at du bliver nødt til at finden en anden hosting-løsning, hvis du får behov for mere kapacitet.
Vælg det webhotel, der matcher dine krav
Før du vælger, hvilken udbyder du vil købe et webhotel til, er det en god idé at udarbejde en kravspecifikation, hvis du allerede nu ved, at din hjemmeside kommer til at få meget trafik. Overvej blandt andet følgende:

  • Hvor meget trafik forventer jeg at få?
  • Hvor meget lagerplads får jeg behov for?
  • Hvor vigtigt er det, at min hjemmeside er hurtig?
  • Har jeg behov for gratis SSL?
  • Er det vigtigt for mig, at der er gratis mail med min hjemmeside?
  • Hvordan skal jeg kunne kontakte udbyderen?

De 3 mest populære danske udbydere

I Danmark findes der en lang række udbydere af webhoteller, der allesammen har både fordele og ulemper. Herunder får du en kort introduktion til de enkelte webhoteller.

UnoEuro

UnoEuro er blandt de foretrukne udbydere af webhoteller i Danmark. Her kan du få én samlet pakke, hvor du køber både domæne og webhotel igennem UnoEuro. Du vælger selv, hvilken pakke du ønsker, og det er nemt at installere WordPress, Joomla, Magento eller lignende med deres 1-Click-installer. Herudover får du gratis SSL, backup og mailservice.

Du kan kun kontakte UnoEuros support via mail eller ved at oprette en ticket. Det er altså ikke et godt valg, hvis du har behov for telefonisk support.

Prisklasse: Lav (omkring 19 kr. om måneden for den billigste løsning)

One.com

One.com er, ligesom UnoEuro, en af de mest foretrukne udbydere af webhoteller i Danmark. Prisen er her også lav, og du kan komme i gang for 19 kr. om måneden, hvis du vælger den billigste pakke.

En af de primære forskelle fra One.com og UnoEuro er, at du får 25 GB lagerplads i den billigste løsning, hvor du ved UnoEuro kun for 10 GB. Der er ikke begrænsning på trafikken, og der er også gratis SSL. Du har mulighed for at købe et domæne igennem One.com, og du får også en gratis mailklient.

One.com og UnoEuro minder om hinanden på mange punkter, da de begge er lavprisudbydere. Derfor får du hellere ikke telefonisk support hos One.com, men skal kontakte dem skriftligt. Til gengæld har du her mulighed for at chatte direkte med supporten, hvilket er noget hurtigere end at sende en mail eller oprette en ticket.

Prisklasse: Lav (omkring 19 kr. om måneden for den billigste løsning)

DanDomain

DanDomain tilbyder webhosting med mere stabile servere end dem, du finder hos lavpris-hostingudbyderne. Du får en mere stabil og hurtig hjemmeside, men skal til gengæld betale en lidt højere pris.

Hos DanDomain starter prisen ved 24 kr. om måneden, hvilket kan være værd at investere, hvis du eksempelvis har en webshop, eller allerede nu ved at din hjemmeside kommer til at få mange besøgende hver måned.

Udover forbedret hastighed og stabilitet, sammenlignet med lavprisudbyderne, får du også dansk kundeservice via telefon, mail og chat. Det sikrer dig hurtig responstid, hvis din hjemmeside eksempelvis går ned.

Til gengæld får du mindre plads end hos UnoEuro og One.com, hvis du vælger den billigste løsning. Her er nemlig kun tilknyttet 5 GB lagerplads. Du kan tilknytte to mailkonti, hvilket også er lavere end hos de øvrige udbydere, og du får intet gratis SSL-certifikat.

Prisklasse: Lav-mellem (omkring 24 kr. om måneden for den billigste løsning)

Du kan finde en komplet oversigt over danske webhoteller her.